Curabis

Power BI er indsigt

Power BI er langt mere end bare en dataanalyse af dine økonomi-, HR- eller CRM-data. Med Power BI kan du også analysere data fra eksterne datakilder. Dermed har du redskaber, som hidtil – grundet økonomiske og tekniske årsager – kun var forbeholdt de allerstørste virksomheder.
Med Power BI kan du også få del af disse muligheder.

Hvordan?

Dataanalyser fra Facebook

På Facebook ligger en del virksomhedsprofiler, som indeholder ret interessante oplysninger. Du kan fra offentlige sider trække informationer af data og analysere dem på tværs af forskellige profiler. Et eksempel jeg i det seneste har udarbejdet, er en analyse af tre forskellige dagligvarebutikkers facebookprofiler. Jeg har taget udgangspunkt i tre offentlige profiler, simpelthen for at forklare, hvilke muligheder du har i analyse af fx kollega i din branche.

På denne måde kan du få indsigt i hvordan andre klarer sig i den daglige konkurrence.

 

Power BI fra Facebook

Med andre ord giver Power BI dig en indsigt, som du i går ikke vidste eksisterede. Jeg er sikker på ad du godt vidste at du kan gå ind på Facebook, slå op på din kollega og se hvor mange likes der er afgivet på deres side.

Men, det er kun et lille udpluk af de muligheder du har på din side. Jeg vil ikke gå dybere ind i den næste analyse, men som udgangspunkt kan du se, hvor mange gange et opslag fra de enkelte dagligvarebutikker er blevet delt i de forskellige lande.

 

 

Analyse af budskaber

Hvad fx med at analysere budskaber ud fra ordanalyser på Facebook? Hvordan? Jamen, ganske enkelt. Et offentligt profil retter sig mod et stort auditorium. Alle sammen kan læse, like og kommentere. Er man retorisk bevidst, så vil dette også afspejle sig i en analyse af de skrevne ord. Jeg har taget en kendt politikers profil, analyseret alle tekster i en periode og rystet godt i posen med de anvendte ord. Udfaldet er en såkaldt ordsky, hvor de enkelte ord bliver afbildet i en størrelse relateret til antal gentagelser.

Budskab i word cloud

 

Analyser af egne Facebook-profiler

Du kan også analysere dine egne profiler. Her er det også kun fantasien der sætter grænsen. På dine egne profiler har du mange flere muligheder end på offentlige profiler.

Hvad fx med en analyse af kommentarer eller likes på dine opslag?

Der er åbninger så store som ladeporte, når det gælder analyser af muligheder på de sociale medier. Som sagt, så er det kun fantasien der sætter grænsen.
Den ordanalyse er også noget som Google anvender, når de analyserer brugernes søgeord. Udfaldet af de analyser er at Google nærmest på forhånd kan komme med viden andre ikke har. Tænk bare når der pludselig er mange i et område der googler på mavesmerter.

Power BI er indsigt, også for dig. Det er kun fantasien der kan begrænse.

 

Google Analytics til Power BI­­

Google Analytics er som regel noget der er forbeholdt en virksomheds marketingmedarbejder. Årsagen ligger klart. Man skal logge på en Google Analytics konto, og disse oplysninger er ikke noget man deler i organisationen.
Brugergrænsefladen i Google Analytics er ofte forbeholdt specialister fra reklamebureauer.

Men hvad nu hvis man kan vise disse data til alle i organisationen (eller i det mindste dem der har behov for at kende til dem)? Og hvad hvis du selv kan bestemme hvordan de forskellige grafer skal se ud?

Med Microsoft Power BI er også denne opgave rykket tættere på. Jeg har udarbejdet en rapport, som viser fem forskellige spændende delområder fra din webside.

Trafikinformation:

Google Analytics med Power BI

 

Hvor i verden kommer dine besøgende fra, samt hvornår på ugen besøger de min hjemmeside. Denne information kan være relevant, hvis du påtænker at bygge en chat-funktion på din hjemmeside. Desuden kan du se trafikken pr. måned og grafisk vist på et verdenskort.
Du kan aflæse hvor mange besøgende du har haft indenfor en givet periode, samt hvor mange sider de pågældende besøgende har åbnet.

Brugeranalyse:

Google Analytics med Power BI

I brugeranalysen kan du se hvor mange unikke brugere din webside har haft indenfor en given periode. Du får et overblik over hvilke lande de nye brugere kommer fra, samt på hvilke ugedage de nye brugere er komet ind.
Du kan dermed målrettet binde Facebook sammen med hjemmeside, da du fx kan analysere om en post på Facebook har resulteret i flere nye besøgende på din side.

Systeminformation:

Power BI til Google Analytics

Systeminformationen er afgørende når du markedsfører dig online. Det er vigtigt at du kan se hvordan dine kunder bruger din hjemmeside. Derfor er alle relevante informationer på denne rapport. Du kan fx se hvilken browser dine kunder anvender, hvilket er afgørende for testforløb i udvikling af websider. I oven anførte eksempel kan du se at de fleste besøgende på denne test-webside anvender Google Chrome, men at de fleste alligevel kommer ind via Windows styresystemer.
Desuden er der et overblik over hvilken opløsning de forskellige skærme har, som dine besøgende anvender. Top 10 af de anvendte skærmoplysninger står for 30% af de hist på denne testhjemmeside.
Denne information er interessant, når du skal bygge design på din hjemmeside. Skal du fx fokusere på mobile klienter, eller tør du lade være. Dermed ikke sagt at du ikke skal bygge en responsive hjemmeside, men måske bare at du kan overveje om du vil lægge udviklingsomkostninger i useability på de mobile klienter. Det kan måske gøres til en strategisk og fremadrettet beslutning.

 

Sidst men ikke mindst har vi en analyse af de besøgte sider.

Power Bi til Google Analytics

Denne rapport giver dig overblik over hvilke sider brugerne kommer ind på, samt hvilke sider de klikker videre til. Overblikket er ret interesant når man analyserer frafald på hjemmesiden.

Jeg håber at jeg med mit indlæg har givet jer lidt overblik over de muligheder der er i forbindelse med eksterne data og Microsoft Power BI.

Skulle du have flere spørgsmål, er du velkommen til at gi’ et kald, eller sende mig en mail. Jeg står gerne til rådighed med at vise dig hele vejen igennem Power BI, samt fortælle dig hvordan du kan implementere Power BI i din virksomhed.

 

 

Besked

Thomas
endnu en besked
19-12-2018 09:39:39
Gert
Skriv lige til mig...
17-12-2018 21:44:04
knud
Det er sq sejt...
17-12-2018 20:54:45
Michael
tester
17-12-2018 20:53:24

Drop en besked