Curabis

Intro til Microsoft Dynamics NAV

Dette kursus giver dig viden om, hvordan du bedst arbejder med den nye brugergrænseflade i Microsoft Dynamics NAV 2017. I forløbet kommer du til at arbejde aktivt med demonstrationerne i dette kursus for at få en fornemmelse af softwarens funktionalitet.

Kurset Introduktion til Microsoft Dynamics NAV 2017 giver dig et grundlæggende overblik over den nye rollebaserede brugergrænseflade. Du lærer bl.a. hvordan du navigerer rund i modulerne Finans, Lager, Køb og Salg. Desuden introduceres du til funktionalitet, der virker på tværs af modulerne, f.eks. dimensioner, postkæder og integration til andre Microsoft-produkter. Du lærer de nye shortcuts, så du kan navigere uden brug af mus. Desuden giver kurset en overordnet introduktion af alle de øvrige moduler, der ikke dækkes af dette kursus. Introduktion til Microsoft Dynamics NAV 2017 er en forudsætning for alle de øvrige kurser du kan læse om her på sitet.

Efter kursets afslutning kan du:

- Navigere i det rollebaserede område

- Bruge funktionstaster og grundlæggende tastaturgenveje

- Tilpasse brugergrænsefladen i Microsoft Dynamics NAV 2017

- Angive og redigere oplysninger

- Identificere andre moduler

- Forstå de forskellige teknologiaspekter i Microsoft Dynamics NAV 2017

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle brugere, der har enten har skiftet fra en tidligere klassisk Navision eller som er nyopstartet i den nye grænseflade og som har brug for at vide, hvordan man arbejder i Microsoft Dynamics NAV 2017.

Varighed

1 dag