Microsoft Dynamics 365 Business Central er en komplet forretningsløsning, og kommer standard med omfattende funktionalitet til at drive din forretning.
Business Central er født i skyen hvilket sikrer dig smidig brug via mobil, web og PC. Samtidig er Business Central en del af et stort økosystem af standardløsninger indenfor handel, detail, produktion, logistik, crm, webshop m.m. – ligesom Business Central kan tilpasses i design og funktionalitet så løsningen understøtter præcis din forretning.
Med direkte integration til Office365 og PowerBI, får du også adgang til den velkendte Office-pakke, samt skarpe værktøjer indenfor rapportering, analyse og visualisering. Det hjælper med at skabe indsigt og læring i din forretning, så du kan agere proaktivt og synliggøre målsætninger og fremdrift.
Kommer du fra en Dynamics NAV version, er Dynamics 365 Business Central faktisk den samme løsning som Dynamics NAV 2018.
Men den afgørende forskel er at Business Central er født til skyen som en Software-As-A-Service (SaaS) løsning, og skal derfor enten driftes hos en lokal hoster, eksempelvis i Danmark, eller fra et Microsofts datacenter (Azure).
Fordi Business Central er en SaaS løsning, så er løsningens kode fælles for alle kunder. Alle kunder kører dermed på den samme løsning, og Microsoft kan derfor løbende udrulle nye versioner og opgraderinger, som alle kunder mere eller mindre automatisk får.
For at styre det, er det ikke længere muligt, for et konsulenthus som vores, at foretage ændringer direkte i koden. Da mange virksomheder dog har et stort behov for tilretninger, ekstra funktionalitet m.m. og langt fra altid kun kan klare sig med standarder, tilbydes tilpasninger som enten Extensions eller Apps.